Aktivitetskalender for Jernihaven 2018

image_pdfimage_print

Jernihaven holder løbende åbent henover året. Månedens åbningstider fremgår altid af forsiden på hjemmesiden.

Nedenstående er en oversigt over de livstilsmesser, markeder mv. som Jernihaven deltager i – i år 2018. Håber vi ses derude 🙂

__________________________________________________________________________________________________

  • Gisselfeld kloster

Fredag d. 27. april – Søndag d. 29. april 2018 (St.Bededags ferien)

CHPevent og Gisselfeld Kloster afholder igen den storslåede livsstilsmesse, som sidste år blev besøgt af hele 16.200 glade besøgende.

De smukke rammer ved Gisselfeld Kloster, bliver igen omdannet til et livsstilsmekka, hvor man kan gå rundt i sit helt eget tempo og opleve de over 130 udstillere samt de smukke omgivelser.

For praktisk info – se mere på Gisselfeld klosters hjemmeside

__________________________________________________________________________________________________

  • Ledreborg slots livsstilsmesse

Fredag d. 18. maj – Mandag d. 21. maj 2018 (Pinsen)

Vi deltager for 20. år – i Ledreborg slots smukke livsstilsmesse – hvor der er lidt for enhver smag. Carsten har netop været til orienteringsmøde derinde – og der er skruet godt op for spænende tiltag og nytænkning ved dette års messe. Vi vil informere i takt med at der er nyt – men begynd allerede at glæd jer 🙂 Følg med – og se mere på nedenstående adresse.

For praktisk info – se mere på Ledreborgs slots hjemmeside.

__________________________________________________________________________________________________

  • Frederiksborg slotshave (Hillerød)

Fredag d. 10. august.- Søndag d. 12. august 2018

Vi deltager for tredje gang til Frederiksborg slots livstilsmesse. De smukkeste omgivelser – og mange skønne udstillere.

For praktisk info – se mere på Frederiksborg slots hjemmeside

__________________________________________________________________________________________________

  • Gavnø Slot

Lørdag d. 3. november – Søndag d. 4. november 2018
Fredag d. 9. november – Søndag d. 11. november 2018

Vi har efterhånden deltaget nogle år på Gavnø Slots store Julebazar. Her deltager vi med en indendørsstand – og fremviser nogle af vores mindre stativer – som er specielt gode til julen.
For praktisk info – se mere på Gavnø Slots hjemmeside

__________________________________________________________________________________________________

  • Kragerup Gods

Lørdag d. 10.november – Søndag d. 11. november 2018

Det er 21. gang vi deltager på Kragerup Gods hyggelige julemarked. Vi deltager her både med en indendørs og en udendørs stand. Carsten står udenfor med de større stativer og “vi andre” står indenfor med de mindre stativer, binderi tilbehør, etc.
For praktisk info – se mere på Kragerup Gårds hjemmeside

__________________________________________________________________________________________________

  • “Åbent værksted” – Jernihavens eget julemarked

Søndag d. 18. november 2018 kl. 10 – 16.

For 5. gang afholder vi vores eget lille julemarked. Vi støver værkstedet af – og fylder det med stativer, binderi tilbehør og pyntede stativer. Det er altid en fornøjelse – her er vi ikke begrænset af en lille standplads – men kan give den gas både ude og inde.

Så kig forbi – der skulle være masser af inspiration at hente 🙂
For praktisk info – se mere på vores egen hjemmeside