Kursus – samlet information

Igen i efteråret 2017 er der mulighed for at deltage i et af Jernihavens blomsterkurser. Det vil igen i år, være blomsterbinder Britta Højgaard Jeppesen, der er underviser på kurserne. Britta har undervist igennem mere end 20 år – så udover Brittas fantastiske kreative evner, er der også en god portion undervisnings erfaring at trække på. Det gør, at der er gode muligheder for både den erfarne binder, men også for dig, som er nybegynder og ikke tror det er noget du kan finde ud af 🙂

Alle kurserne foregår i Jernihavens værksted på Stibjergvej 81, 4220 Korsør

Vi vil benytte os af naturens skønne materialer – (alt i bær, grene, bark, mos mv.). Du skal derfor medregne at indsamle naturmaterialer – så væn dig til at medbringe en pose, når du er ude at gå tur – og indsaml lidt af de lækkerier, som ligger for fødderne i naturen 🙂

Den første gang planlægger Britta og Jer de kommende kursusgange, så der vil være rig mulighed for at tage udgangspunkt i de ønsker, der er.  Til hver aften vil Britta forberede en række modeller til inspiration – her vil være både dekorationer med og uden jernstativer.

Der er tre kursusrækker at vælge imellem – se mere info under de forskellige hold.

Materialeliste inkl. billeder vil være tilgængelig på hjemmesiden, senest 8 dage før.

For yderligere info:

Tilmelding skal foregå til Carsten – gerne via mail.

 

HOLD 2  –  600 kr. (Ikke flere pladser)

4 gange – Mandage kl. 18.30 – 21.30

  • 4. september 2017
  • 2. oktober 2017
  • 30. oktober 2017
  • 27. november 2017