Fremover tilbyder JERNIHAVEN ikke kurser i blomsterbinding

Jernihaven har de seneste år været så heldige at have ansat blomsterbinder Britta Jeppesen, som blandt andet har forestået de mange kurser indenfor blomsterbinding vi har afholdt. Det har været en stor succes – der har været skub på i værkstedet – hvor der er blevet fremstillet utallige lækkerier indenfor diverse kreationer (og meget snak og grin 🙂 ) 

Britta har i den periode både haft job hos os og Akacie blomster – og lige meget hvad, så kan det bare være hårdt at have 2 jobs. Da Britta fik muligheden for at få flere timer hos Akacie blomster, var det et naturlig valg at “snuppe den chance” og få lidt mere ro på privat livet. 

Vi har været HELT VILD GLADE for at have Britta hos Jernihaven – men forstår til fulde Brittas prioritering.  

MEN – det betyder jo så også, at JERNIHAVEN ikke fremadrettet tilbyder kurser indenfor blomsterbinding. Vi vil fortsat have et bredt udvalg af tilbehør til blomsterbinding, som vi ved er et ønske fra mange. Vi har allerede bestilt en masse lækkerier – som vi glæder os HELT VILDT til at få hjem…. Mere herom senere… 

OG – PS: Vi skal hilse fra Britta og sige at hun kommer til at savne alle Jer skønne kursister max! 🙂