Start med at gå en tur i skoven – og indsaml lidt forskellige bark stykker. Det kan være stykker, der ligger i skovbunden eller fra stormfældede træer.
Jeg “laver en bund” i stativet af hø – men “gammelt mos”, tørt græs eller lignende kan sagtens bruges. Snør det på med vindseltråd.
Derefter limes de forskellige barkstykker på med limpistol – bræk evt. lidt i det, hvis det er store stykker. Når stativet er pænt dækket, limer jeg forskelligt lav i hullerne, så hele stativet er pænt dækket. Til sidst limer jeg “lidt småtteri” i siderne – for at dække og gøre stativet pænt færdigt. (Her kan snildt bruges “affaldet” fra det man har brugt til selve træet, da det er meget små stykker der skal bruges – så kassere endelig ikke noget :)).
Det tager lidt tid, men er hyggeligt arbejde, og sjovt at se hvor forskellige stativerne bliver – alt efter hvad det er for bark og lav der anvendes.
Træerne og stjernerne jeg her har lavet er primært til jul – men de kan sagtens gemmes fra år til år. Jeg putter stativerne i en plasticpose – og “dusher” dem lidt med en vandsprøjte, når jeg tager dem frem igen.
Gode i vindueskarmen til jul – med et par skønne lys sammen med 🙂