Vi glæder os til november – hvor den står på travlhed i JERNIHAVEN – men også hygge 🙂
Vi tager på vores “vanlige julemarkeder” – dvs. Gavnø slot og Kragerup gods. Se mere under udstillinger.
18. november afholder vi igen i år JERNIHAVENS eget julemarked. Vi støver værkstedet af – og præsenterer alle vores stativer, pyntede stativer, masser af krukker og binderi tilbehør, mv.
Som noget nyt har vi inddraget annekset – hvor vi vil samle gode “Second hand tilbud” – og hvor vi samtidig vil indrette en lille cafe, hvor det er muligt at nyde en kop kaffe/te – og evt. købe noget af Lones lækre hjemmebag.
Vi ved flere af jer kommer langvejs fra – derfor har vi i år indgået et samarbejde med St. Galla, Dybkærgaard og Martinello – (JULETUR LANGS KYSTEN) – så der er mulighed for at besøge nogle flere, nu I er kommet ud på tur 🙂 Se mere under udstillinger. Eller gå ind og tilmeld dig begivenheden “JULETUR LANGS KYSTEN” på Facebook.